I mandags blev første spadestik taget til den ny daginstitution i Smørum, som Combi Byg skal opføre i Totalentreprise for Egedal Kommune. Projektet, som på nuværende tidspunkt har arbejdstitlerne “Paddehatten” og “Ny Smørum”, har endnu ikke fået sit officielle navn på dåbsattesten.
Indvielsen blev overværet af glade småbørn iført gule sikkerheds hjelme, spændte pædagoger, politikere og administrationen i Egedal Kommune samt Combi Byg, som står for byggeriet. Borgmester Karsten Søndergaard, planudvalgsformand Ib Sørensen samt familieudvalgsformand Carina Buurskov fik på skift ordet, og vores direktør Jens Larsen sluttede af med at takke for tilliden og ønskede kommunen tillykke med projektet.

Den nye daginstitution skal huse 136 vuggestue- og børnehavebørn fordelt på ca. 1.600 kvadratmeter. Byggeriet forventes færdigt medio 2020.

 

Direktør Jens Larsen fra Combi Byg sluttede af med at takke for tilliden og ønskede kommunen tillykke med projektet.